fredag den 25. september 2015

2015, september, sen sommerferie til D, I, A

For første gang skulle vi prøve at holde sen sommerferie, så godt udrustet med CC-ACSI-kortet var vi klar til at indtage Alperne og Italien til lavpris. Vi havde sammen med et vennepar aftalt at vi skulle mødes i Bayern og derfra kigge på vejrudsigten og beslutte hvordan vi ville køre rundt i Italien, og det blev Rechenpass, Toscana og Gardasøen i nævnte rækkefølge.



Campingpladser benyttet:

Camping Waldesruh, Wertach: http://www.camping-oberallgaeu.de/ en rigtig fin mindre plads i gåafstand til den lille by. Gode muligheder for at vandre, cykle og bade i en nærliggende sø.


Camping Zumsee, St.Valentin, Italien: http://www.zumsee.it/de/camping-st-valentin-auf-der-haide-graun-im-vinschgau/1-0.html - en dejlig lille perle, fantastisk velordnet med rigtigt flotte faciliteter. Ikke en ACSI-plads, men rimelig billig ca. 21 Euro/nat.


Camping Viareggio: http://www.campingviareggio.it/en/home/ Fin plads tæt på by og strand.


Camping Belvedere, Lazise: http://www.campingbelvedere.com/. Udmærket ikke alt for stor plads ned til søen.


Camping Hofer, Zell am Ziller, Østrig: http://www.campingdorf.at/ - vores "Påske-ski-plads", som vi også gerne besøger om sommeren.


Camping Mitte, Medelby: http://www.campingkawanmitte.eu/ - bare en superplads som vi altid gerne vender tilbage til.


Med start hjemmefra onsdag middag nåede vil til Rastplads Göttingen, som har en særlig afdeling for campingvogne/biler med en bom i 3 meters højde der forhindrer lastbilerne at køre derind. 
Næste dag nåede vi frem til Camping Waldesruh i Wertach. Vi blev nok lidt overraskede over at der var så mange campister på denne tid af året, men det lykkedes at få en plads og også at reservere en til vores venner der ville komme dagen efter.

WERTACH



En af dagene kørte vi til Füssen for at se kongeslottene Hohenschwangau og Neuschwanstein. Igen blev vi overrasket over antallet af turister. Der var så lang ventetid for at komme ind på slottene, så vi valgte at besigtige dem udefra - men det i sig selv er også imponerende.



Neuschwanstein, eventyrslottet der har været forbillede for Disneys torneroseslot



Udsigt fra Neuschwanstein



Inde i Füssen blev der blæst i Alpehorn

ST. VALLENTIN(RESCHENPASS)

Fra Wertach kørte vi over Fernpas og Rechenpass til St. Vallentin auf der Haide.


Cyklerne blev luftet på en tur rundt om Reschensee

 

Reschensee blev opdæmmet i 1940-1950, og byen Graun måtte flyttes lidt længere op på bjerget. Kirketårnet står stadig i søen.  


Morgenstemning ved Haidersee tæt på campingpladsen. Man kan se liften der bruges både sommer og vinter. 


 Den lille meget velordnede campingplads. Hver parcel har græsbeton til at stille vognen på


Jeg havde fået lokket Orla med for at vi sammen skulle prøve kræfter med Stelvio, som er en af Europas højeste pasveje og kongeetapen i Giro d'Italia. Her holder vi en lille drikke/spisepause og har vel kun omkring 25 hånålesving tilbage :-)


Et tilbageblik mod nogle af de øverste af de ialt 48 hårnålesving


Toppen er nået


En regnvejrsdag kørte vi en tur ind til Samnaun, det toldfrie område i Schweiz. Vi kørte ad den gamle vej dertil, en spændende vej, smal og med flere mørke tunneller der drejer inde midt i "røret". Her går tunnellen ind bag et vandfald som vi lige fik et kik ud til.

VIAREGGIO, TOSCANA



Man skal gå eller cykle ca. 1 km. for at komme ned til stranden. Her er vi lige cyklet derned for at lægge solen i seng.


Danskerlejr på campingpladsen. Også denne plads var velbesøgt, der var dog ledige pladser.


Stranden med høje bølger, vandet var dejligt varmt. 


Selve byen fandt vi ikke særligt interessant, store fine hoteller, fine butikker og store lystyachter.


I bil kørte vi en tur ind til Grotta del Vento. http://www.grottadelvento.com/ITA/home.aspx


Vi har været i flere grotter og må sige at denne er en af de flotteste med drypstensformer af mange slags: almindelige tapper, spagetti og gardiner.


Den smalle(nogle kalder den lakskrabende) vej ind til grotten førte gennem denne by hvor vi spiste på en rigtig hyggelig restaurant. Her var mama selv i køkkenet og maden var rigtig muums.


På vej "hjem" fra Grotten gik vi en tur i Lucca. Vi var oppe på den brede bymur der fuldstændig omkranser den gamle bydel og inde i selve byen hvor vi bl.a. så denne Piazza del Mercato, hvor husene er bygget indvendig i et gammelt romersk amfiteater.


Pisa og det skæve tårn skulle vi da også lige kigge på. Der var lang kø for at komme op i tårnet - tænk at man tør.


Store dele af Pisa var proppet med turister og diverse cafeer og boder, men denne flotte Piazza del Cavalieri med de flotte palæer var næsten øde.

En væsentlig årsag til at vi ville til dette område af Italien var at vi gerne ville vandre i Cinque Terre, som består af 5 byer der ligger ud til havet med en vandresti(bjergsti) mellem. Dagens vandring blev noget hårdere end normalt, de de to normalt nemmeste etaper var ødelagt af skred så vi måtte gå ad en alternativ rute der indebar endnu flere op- og nedstigninger.


Vi parkede i Riomaggiore og tog toget til Monterosso al Mara, som vi på billedet lige har forladt for at gå ud på stien og tilbage mod bilen.


Mange høje trin. Det havde vi glæde af i flere dage hvor det trak i lårbasserne når vi gik ned ad trapper.


Flot kik ned ad kysten med kig til Vernazza(den næste by)


Smalle gyder


Den alternative og noget ringe sti fører os frem til målet i Riomaggiore


Selvfølgelig skulle vi også cykle i Toscana. I baggrunden ses marmorbjerget hvor der brydes den fineste hvide marmor. Det fortælles at Michelangelo fik marmor herfra til sine fine skulpturer.

GARDASØEN


Vi hørte "på vandrørene" at der kunne blive problemer med at få plads ved Gardasøen så jeg fattede ACSI-bogen og begyndte at ringe til pladserne. De første 4 havde alt optaget, men ved nr. 5, Belvedere ved Lazise var der heldigvis plads til 2 danske vogne. Også her var der en del mennesker, men også rigeligt med ledige pladser.
"Drengene" cyklede en tur op mod Monte Baldo mens pigerne cyklede en tur til Peschiere.


Lazise's gamle bydel med mur og porte. Vi cyklede en lille tur til Lazise og tog bilen ud til nogle vingårde for at forsyne os.


Septembervarmen nydes under forsejlet.

ZELL AM ZILLER

Vi kørte fra Gardasøen søndag d. 12/9 og ramlede ind i en kæmpekø på vej mod Brenner. Tilsyneladende var det bare betalingsanlægget der ikke var gearet til at tage trafikken når en hel den tyskere havde besluttet at køre hjem samtidig - surt, men vi nåede frem til Camping Hofer og blev venligt modtaget af Silvia. Her var også godt besat bl.a. med en engelsk autocamperklub der var på rundtur til Østrig og Bayern. Vi fik dog en plads og dagen efter var der masser af plads fordi englænderne kørte(jeg tror de var min. 20)


Zell har også et skævt tårn på kirken 


Så grønt og så flot


Smalsporsbanen kører gennem dalen


Lise-Lotte og jeg kørte en tur op ad Gerlos Hochalpenstrasse.

HJEMAD

Igen da vi skulle fra Østrig ramlede vi ind i en meget lang kø. Der havde været et stort færdselsuheld ved Kufstein med tre døde lastbilchauffører. Lastbilerne blev gennet ind til højre mens vi andre efter lang tids køkørsel blev lukket ind gennem centrum af Kufstein for igen at komme på motorvejen et stykke inde i Tyskland. Resten af vejen gik fint over Regensburg, Magdeburg, Hannover til Camping Mitte med en enkelt rastepladsovernatning ved Magdeburg.

Vi var væk 24 dage, kørte ca. 4700 km og brugte ca. 9500 kr. til bro, veje, campingpladser og benzin. Caddy-en kørte igen ca. 11 km/l med campingvognen spændt efter. Lise-Lotte skulle hjem og på arbejde, ellers var vi blevet væk noget længere :-)



2015, juli, Fjeldtur til Jämtland(S)

Efter mange år hvor fjeldteltet, rygsækken og trangiaen har samlet støv i kælderen, besluttede Jesper(søn) og jeg at vi igen skulle en tur i fjeldet.

Turen gik til Helagsfjeldet i Jämtland. Målet var at vi ville bestige Helangsfjeldet(1797 m.), som er Sveriges højeste fjeld syd for polarcirklen.

Da vi  skulle bære alt på ryggen var det selvfølgelig nødvendigt nøje at tænke over hvad vi skulle have med:


Her ligger der mad til to mand og en dag i hver række.

Vi pakkede Jespers lille Chevrolet Spark og begav os afsted. Efter 1½ dag var vi fremme ved Ljungdalen og kørte ud til hvor vejen ender. Efter at have spist lidt og klædt om gik vi så ind til Helags Fjeldstation, som nærmest er en slags vandrerhjem på fjeldet.


Ret hurtigt efter at vi forlod bilen var vi gennem skoven og på højfjeldet.

Vi havde godt set de lovede dagsregn dagen efter, så vi slog teltet op i nærheden af stationen og kunne så bruge deres faciliteter. Der var ingen guidet toptur de nærmeste dage, men de var flinke at fortælle os hvilken rute vi kunne følge til toppen.


Spredt bebyggelse på Fjeldstationen


På vej mod toppen. 
Nogle steder var stien markeret med varder, andre steder måtte vi bare selv finde en "sti"


Blik mod toppen. Herfra skulle vi "bare lige" rundt til venstre og så langs kammen til toppen.


Isranunkel vokser højt oppe på fjeldet


Vandring i sne



Toppen er nået og hele Jämtland ligger under os. Det 3-kantede tårn i baggrunden er en radiosondestation til indsamling af vejrdata.


Lille telt i en stor verden


Vi havde egentlig regnet med at overnatte i nærheden af det lille hus i baggrunden, men efter at have forsøgt at vade over og set at vi skulle vade tilbage igen næste morgen, så fortsatte vi længere ind på fjeldet hvor vi fandt et sted i nærheden af rindende vand hvor vi kunne overnatte. 



Nogle af de mest sumpede steder er der lagt fortov.


Og her var der endda bygget en bro over elven. Den nye bro var ikke indtegnet på vores kort så vi havde forventet at blive nødt til at vade over elven - derfor begejstringen :-)


På vej hjem kørte vi ind til Røros i Norge og fulgte Østerdalsvejen med en enkelt overnatning på Rena Camping - billedet.


onsdag den 25. marts 2015

2015, marts. Norge, Birken igen

Så lykkedes det :-)

Campingplads benyttet: http://www.renacamping.no/

Klar til afgang kl. 6:00 - godmorgen

Sidste år var vi et par gamle drenge (Lars og John) der drog til Rena Camping i Norge for at deltage i Birkebeinerrennet - som vi kan kalde nordmændenes "Vasaløb", men vi blev slemt skuffede da løbet blev aflyst på dagen på grund af fuld storm på højfjeldet.

Der var derfor ikke andet at gøre end at forsøge igen.

Onsdag d. 18. marts koblede vi derfor Grandessen på krogen og kørte til Rena igen. På trods af noget køkørsel omkring Oslo ankom vi til Rena Camping efter 12 timers køretur (8oo km).

Torsdag kørte vi for os selv næsten 20 km. ind ad sporet, og på toppen af Raudfjellet blev madpakken indtaget. Vi kørte altså næsten 40 km på ski og synes egentlig det var gået rigtigt godt. På vej tilbage til campingpladsen var vi så lige inde i Birkenhallen for at hente vores startnumre.



Fredag morgen småregnede det lidt og det var lidt svært at få taget sig sammen til at køre en en lille tur på ski. Vi fik dog kørt ca. 18 km på sporet og heldigvis lovede de meget bedre vejr lørdag, hvor selve det 54 km. lange løb skulle prøves. 
Fredag morgen, let snefald der i løbet af dagen blev til småregn.

Turen går fra Rena over Raudfjellet, Midtfjellet, Sjusjøen og til Lillehammer.
Som førstegangsløbere var vi blevet placeret i de sidste startgrupper, Lars kl. 10.10 og John kl. 10.15. Vi aftalte at vi bare skulle starte i de angivne gruppe og ikke følges ad, der var trods alt ca. 17000 andre at følges med. Vi havde begge et godt løb over fjeldet i det mest pragtfulde vejr. Selvom turen kun var 14 km længere end vi havde kørt om torsdagen, føltes den meget hårdere, da der på det sidste stykke var en del højdemeter der skulle overvindes og til slut var der nogle meget vanskeligt nedfarter, med et enkelt styrt tilfølge.


 Lørdag morgen, sol - masser af sol - og frost - skønt skivejr.
Grandessen ser noget klein ud sammen med de andre stooore vogne på pladsen, men den fungerer godt også i frostvejr. Vi fyrede næsten kun med el, gassen blev dog brugt lige til at få hurtig varme om morgenen. Vi betalte Nkr. 50,- pr. dag for el uanset forbrug.

Klar til Birken


Ved målgang var Lars inde på 6.58 t. og John på 7.09, så selvom vi ikke så hinanden på ruten, kunne vi alligevel sammen nyde en pølse i målområdet, og en velfortjent dansk øl i bussen på vej tilbage til Rena – en bustur på næsten 2 timer.
Om vi gør det igen?? Jeg tror det.